Økologi og bæredygtighed er nøgleord for os
Helt grundlæggende bygger økologi på en tankegang om bæredygtighed, hvor al arbejde og produktion med muld, vand, luft og liv foregår på en hensynsfuld måde. Økologi er for os en helhedstænkning, hvor vi forsøger at holde naturen i balance.
Hos Pods of Beans har bæredygtighed og økologi en meget stor betydning. Allan blev uddannet som økologisk landmand i 1998, vi boet på økologiske og biodynamiske gårde. Det er vigtigt for os, at vi forstår hvor vores mad kommer fra.
Vi støtter op om principperne inden for økologisk landbrug, bæredygtighed og miljøvenlighed. At have en positiv indvirkning på naturen og sikre os, at produktionen foregår under optimale forhold for bønderne er vigtigt for os.
Det er essentielt for os, at vi passer godt på vores jord og dens ressourcer og hele tiden har fokus på, hvordan vi kan være med til at give noget tilbage til jorden. Det er også derfor, at vi arbejder ud fra vugge til vugge-konceptet med henblik på at blive certificeret en dag.